Stort Bigband Battle-show

Kort utilgængelig

Dato/klokkeslæt
05/09/2020
19:00

Lokation
Sønderjyllands hallen

Målgruppe


Flere oplysninger om begivenheden:

Stort Bigband Battle-show

Lørdag aften den 5. september kl. 20 går det løs i Sønderjyllandshallen i Aabenraa.

Hele to bigbands tørner sammen og sætter fut under musikken igen.

Det er Honeyball Bigband og Jomfru Fanny Big Band, der står for arrangementet og prøver et koncept af, hvor stilen i de 2 bands helt sikker borger for alsidig bigband-musik og viser mange facetter af det, et bigband kan stå for.

Her vil jazzen swinge ud over alle grænser, når de 2 dirigenter Simon Nielsen (HoneyBall Bigband) og Jack Lawrence (Jomfru Fanny Big Band) blander de mange swing- og funk-stilarter sammen til en herlig cocktail.

Særligt skal man lægge mærke til solisten. Hun startede sin sang-karriere i Pianoforte Bigband, og har mange gange siden også optrådt med Jomfru Fanny Big Band. Det er Sissel Kammeyer, som heldigvis er vendt tilbage til landsdelen efter endt studier i Aahus.

Honeyball Bigband præsenterer – ud over alle musikerne også deres sangerinde – Henriette Hansen. Faktisk består Honeyball Bigband af musikere, som tidligere spillede i Aabenraa statsskoles berømte bigband Pianoforte, men som efter endt gymnasietid jo ikke længere naturligt kan spille i Pianoforte. Simon Nielsen fik derfor ideen til Honeyball Bigband – her kunne musikerne fortsætte de gode takter, også selv om mange af dem jo nu kommer langvejs fra. Det er et spændende, nytænkende orkester og en stor del af repertoiret er da også numre, som Simon Nielsen selv står for, og det gør orkesteret unikt.

Jomfru Fanny Bigband er landsdelens etablerede orkester med mere end 30 år på bagen. Musikerne har alle rødder i det sønderjyske så på den måde ligner de 2 orkestre jo hinanden lidt.
Kernen i Jomfru Fanny Bigbands repertoire ligger i den gode gamle swingmusik, med fine afstikkere også til det mere moderne, men melodiske stil.
Aftenen bliver således alsidig og afvekslende, men hvad der helt præcist ligger bag begrebet ”Battle” vil først vise sig på selve aftenen. Mon ikke også der bliver til et par numre, hvor begge bands spiller sammen og får stor vellyd ud af det.

Billetpris er 100,-, studerende 50,-

Billetter til koncerten kan købes ved døren.